Årets Pressefoto

Jan Grarup

Jan Grarup

1989

Sorg over tabet af sin 22-årige kæreste, Bukarest december 1989.

1990

I teltlejren bag Den Røde Plads demonstrerer en mand mod undertrykkelse fra den kommunistiske ledelse i Sovjetunionen.

1991

1992

Vandhullet var dybere end først antaget - Mountain-biker under et træningsløb i Helsingør.

1994

Tutsi flygtning i Kibumba lejren i Tanza nia. Begge hans forældre døde i borgerkrigen.
Valg i Sydafrika. Drengens mor havde sat ham til at vente, mens hun selv stod i kø for at aflevere sin stemme på valgets første dag. Derfor var han sur,.

1995

Bag tremmer igen!!! - Efter den legendariske flugt fra Vridsløselille statsfængsel med hjælp fra en gummiged, blev fangen, som er udråbt til bagmand for flugten, Lars Hitchenson, igen sat bag tremmer. I alt blev det til ca. en måned på fri fod for Lars Hitchenson, som har fået tilnavnet Flugtkongen. Nu sidder han i Horsens arrest og skal dér afsone resten af sin straf.

1996

"Ekstase" - Roskilde Festival.

1997

Hjemløs på gaden i Kowlon City, Hong Kong. Han lever af at samle plastik og skrald til genbrug.

1999

2000

2002

Englevinger - Den 26-årige kvinde har fået tatoveret vinger på ryggen. Projektet har taget et år. Hun er skolelærer, og ønsker at være anonym, fordi hendes vinger er private. »Det er min ret at vise dem frem til dem, jeg ønsker. Ikke alle skal vide det«.
En tjetjensk dreng i en gammel Volga på en markedsplads i Grosny.
En kvinde venter på at høre nyt fra Grosny. Hun bor sammen med nogle hundrede andre tjetjenere på en nedlagt kaffefabrik i byen Nazran i Ingusetien.

2003

Drengene fra Hebron - Jødiske børn demonstrerer i ruinerne af et palæstinensisk hus, der er blevet revet ned af israelske styrker, da man mente, at beboerne tilhørte Hamas. De ultra-højreorienterede jøder i Hebron tæller kun 450 mennesker, som er omringet af 130.000 palæstinensere.
Drengene fra Hebron - som et led i deres skolegang bliver drenge fra Hebron taget med til KZ-lejrene Auschwitz og Birkenau, Polen. Drengene skal gå gennem ruinerne af gaskammer nr. 2 for at føle, hvad der skete med deres bedsteforældre under Anden Verdenskrig. Rystet af stedets ånd bryder drengene sammen i gråd. En del af turens mål er at gøre drengene mere nationalistiske.
Omkring 6.000 nye som garvede løbere var med i startfeltet, da Copenhagen Marathon for 24. år i træk blev skudt i gang i maj 2003. For nogle handlede det bare om at gennemføre - for andre om at vinde. Efter målstregen blev der strukket ud og restitueret.

2004

Verdens glemte flygtninge – Internt fordrevet civile venter i en FN-lejr. Borgerkrigen i Congo forsætter, og med den er mere end 100.000 civile stadig på flugt fra forskellige militsgrupper, der kæmper om magten. De udsættes for vold og sygdom, og mange af børnene ender som børnesoldater på tværs af grænserne mellem Den Demokratiske Republik Congo, Rwanda og Burundi.

2006

Forfatter og debattør Ayaan Hirsi Ali under hendes besøg i København i fjor, ved udgivelsen af hendes selvbiografi ”Opbrud og Oprør”.

2007

Oversvømmelse, Uganda. Uganda Floodings, Soroti district. En mand på vej over en ødelagt vej i det Nordøst-lige Soroti district i Uganda. Mange veje blev skyllet væk og gjorde mulighederne for at modtage hjælp næsten umulige, medmindre man var i besiddelse af en båd eller havde penge til at betale for at blive fragtet over de store områder, hvor meterdybt vand gjorde al færdsel umuligt.

2008

Ahmed Ussam Yusef Moussa, 10, i moskeen i NiÌlin på Vestbredden. Hans far og onkel tager det sidste billede med deres mobiltelefoner, så familien har et minde efter hans begravelse.

2009

Jabalya, Gaza-striben. Chokerede beboere vendte tilbage til deres hjem, som var jævnet med jorden. Stort set ingen huse i området var fri for total destruktion. Jævnet med jorden af israelske kampfly, bomber og bulldozers. I den østlige side af området, som lå tæt på den israelske grænse, stod ikke mur tilbage. I huset lå tre af familiens medlemmer – dræbt da huset styrtede sammen, efter det blev angrebet af kampfly. (1:8).
Rafah, Gaza. På gravpladsen i Rafah går børnene rundt og beder ved deres døde kammeraters grave – mere end 500 af ofrene for den israelske invasion var børn. (2:8).
Rafah, Gaza. En lille dreng kigger på mændene under fredagsbønnen i Rafah, som på grund af de israelske bombardementer var blevet nødt til at flytte bønnen udenfor. Tidligere samme dag var Rafah’s største moske blevet lagt i ruiner, da kampfly smed tre bomber i et direkte angreb på moskeen. (3:8).
Burej Camp. Gaza. Et tæt familiemedlem skriger ud i smerte, efter at fem børn og deres mor blev dræbt ved et angreb i Burej lejren i det centrale Gaza. Israelerne jagtede et formodet Hamas-medlem, men ramte kun hele mandens familie. (4:8).
Gaza. En palæstinensisk kvinde bryder sammen i gråd i udkanten af Gaza by efter at have returneret til familiens bombede hus, hvor de gravede fire døde sønner ud af ruinerne. De havde gemt sig i kælderen, da huset blev ramt af israelske kampfly. (5:8).
Deir El Balah, Gaza. Ziyad Abu Hessenin, en frivillig sygeplejer på Al Aqsa hospitalet, bryder sammen i gråd, imens han forbereder ligene af en død mor og hendes fem børn, som var i familie med Issa al Battran – et medlem af Hamas – til begravelse. De blev dræbt, da israelske kampfly bombede deres lejlighed i Burej i et forsøg på at dræbe faderen, som ikke var hjemme. (6:8).
Gaza City. En ung mand ligger hårdt såret på et af Gaza by’s hospitaler, efter at han under oprydning i familiens bombede hus fandt en ueksploderet granat, som detonerede, da medlemmer af familien forsøgte af fjerne den. 3 blev dræbt, og selv blev han hårdt såret – tilbage lå han i chok efter at have overlevet 21 dages bombardement. (7:8).
Gaza City. Hamas demonstration foran Gaza by’s totalt udbombede regeringsbygning. I dagen efter våbenhvilen gjorde Hamas alt for at vise tilstedeværelse i byen. Byens unge demonstrerede under mottoet ”Vi er ikke knækket – kampen fortsætter”. (8:8).
Rafah, Gaza. Samme dag som den israelske hær IDF begyndte sin tilbagetrækning fra Gaza-striben, begyndte rystede og chokerede palæstinensere at returnere til ruinerne af deres huse. På hovedgaden i Rafah flygtningelejren tæt på grænsen til Egypten brød en kvinde sammen ved synet af hendes og familiens totalt destruerede hus. Uden mulighed for at skaffe penge til at genopbygge sikkerhed for familien.
Dadaab flygtningelejr, Kenya. Befolkningen på Afrikas Horn er ramt på mere end en front. Konflikten i det centrale Somalia, med center i hovedstaden Mogadishu, forværres dag for dag. Samtidig er både Somalia og Etiopien ramt af tørke. 90 kilometer fra den somaliske grænse ligger flygtningelejren Dadaab. Verdens største lejr med ca. 300.000 flygtninge, oprindeligt bygget til ca. 90.000. Efter at have været ramt af tørke igennem flere år blev lejren i efteråret 2009 ramt af tung regn, der oversvømmede dele af lejren med følgende sygdomme, da drikkevand blev blandet med affald, samt et stærkt stigende malaria-problem. Lejren vokser stadig, og hver uge ankommer mere end tusinde nye flygtninge fra Somalia.