Årets Pressefoto 2011

Alle udstillede billeder

Alle udstillede billeder

Da jeg viser Rongi Christoba et portræt af sig selv fra 2009, begynder hun at græde, da det minder hende om den forfærdelige tid, hvor hun ikke troede, hun ville overleve.
Kairo, Tahrir Square. Demonstranter på Tahrir-pladsen i en heftig kamp med sten mod Hosni Mubarak-tilhængere, der flere dage i træk prøver at trænge ind på pladsen.
Egypternes revolution. Den 25. januar 2011 samlede en gruppe mennesker sig på Tahrir-pladsen i Kairo. På en storskærm ser folk Mubarak gå på tv live. Mubarak meddeler, at han ikke stiller op ved næste valg, men han går heller ikke af nu, som demonstranterne ønsker. Folk bliver vrede og skuffede. Denne unge mand er utrøstelig over nyheden.
Demonstration mod Gaddafi efter at indbyggerne i Tobruk har begravet Abd Ali Taher Bariny på 38, der blev dræbt i kamp med Gaddafis styrker uden for byen Ras Lanuf. Den forhadte diktators billede og Den Grønne Bog, der er Muammar Gaddafis manifest, brændes af på torvet.
Kairo, Tahrir Square. En af de modige demonstranter på Tahrir Square har lagt sig inde mellem larvefødderne på en amerikansk bygget M60A3-kampvogn for at forhindre det egyptiske militær i at køre med kampvognen.
Choucha Camp syv kilometer fra grænsen til Libyen. I slutningen af februar 2011 tog kampene i Libyen for alvor til. En massiv strøm af udenlandske arbejdere, der havde arbejdet i landet, flygtede over grænsen til naboen Tunesien. Flygtninge en morgen i lejren.
Meget alvorligt underernæret dreng ligger på jorden, mens moderen står i kø for at få nødhjælpen. IDP camp i No Man’s Land, hvor der er mæslinger i udbrud og en meget høj rate af underernærning. De er flygtet efter kamp med Pokot-stammen om deres kvæg og geder. De mistede alt, og flere døde i angrebet.
To klaner kommer i slagsmål med hinanden, da en nødhjælpsarbejder kommer til Dagahaley lejren for at uddele kiks.
FORURENINGEN: Blot seks kilometer fra den norske grænse driver det russiske firma Norilsk Nickel verdens største produktion af nikkel i et mastodontisk smelteværk. De døde, hvide træer, der står tilbage, vidner om den massive belastning, naturen i området er udsat for. Svovl fra fabrikken registreres flere hundrede kilometer fra værket.
ARBEJDEREN: 43-årige Igor Sperov arbejder, som størstedelen af byens mænd, også hos Norilsk Nickel. Hans job er i de store underjordiske miner uden for byen, hvor de bryder malm til smelteværket. Den gennemsnitlige levealder for arbejderne på Norilsk Nickels værker kryber ikke meget over 50 år.
FABRIKKEN: Tre skorstene på over hundrede meter skal lede udslippene væk fra byen. Men fabrikken er gammel og halvdelen af røgen siver ud direkte fra bygningerne og bliver liggende i menneskehøjde.
INDBYGGERNE: Ungdommen udgør en stor del af Nickels 14.000 indbyggere. Når folk bliver ældre og ikke kan arbejde mere, flytter de typisk væk fra byen til mindre forurenede steder i Rusland.
HVERDAGEN: Kirill på 21 bor med sin familie i en gammel udtjent boligblok. Kirill og hans mor er allerede godt berusede, selvom det stadig kun er tidligt på eftermiddagen. Mange i byen lever en hård tilværelse med store mængder alkohol, cigaretter og stoffer.
BøRNENE: Hvis børnene i Nickel går i forældrenes fodspor og får job på fabrikken, ser de frem til en fremtid med en gennemsnitslig levealder, der ligger 10 år under resten af Ruslands befolkning.
OPRØRET: Dmitriy Nifontov har forsøgt at konfrontere ledelsen på smelteværket med de dårlige arbejdsforhold. Efter at Dmitriy forsøgte at oprette en fagforening på smelteværket, er han blevet degraderet fra sin mellemlederstilling til en stilling på gulvet som malmknuser, det laveste i fabrikkens hierarki.
BYEN: Når vinden blæser fra fabrikken, lægger røgen sig som en tæt tåge i byens gader og gør det svært at trække vejret. Flere indbyggere fortæller historier om, hvordan de fået har ætset hul i paraplyerne og tøjet, når det regner.
En delegation af danske politikere bestående af bl.a. Søren Espersen (DF), Naser Khader (K), Helle Thorning-Schmidt (S), Margrethe Vestager (RV) og udenrigsminister Lene Espersen (K), ifører sig hjelm og skudsikker vest inden indflyvningen til Benghazi, Libyen. Her skal de på officielt besøg hos de libyske oprøreres midlertidige overgangsråd TNC.
Udenrigsminister Lene Espersen (K), Helle Thorning-Schmidt (S) og Margrethe Vestager (RV) på vej ud til Hercules flyveren i Catania Lufthavn for at flyve ned og besøge de libyske oprørere i Benghazi.
Anker Jørgensen på Langgade Station, på vej ud i landet. S-toget og byens busser bruger Anker flittigt på sine ture rundt i by og land. Valgplakaten med Helle Thornings røde smil svæver uden for Ankers synsfelt, da han går lige forbi den. ”Jeg kan jo ikke kigge så meget frem, så jeg tænker mere tilbage”, siger landets gamle statsminister.
Lene Espersen leder efter den plads, der er tilset Danmark, til NATO-familieportræt.
”Alt var kaos, før vi kom,” siger præstefætrene Søren Krarup og Jesper Langballe fra Dansk Folkeparti. De mener nu, at samfundet er bragt på ret kurs, og at de har aftjent deres værnepligt. De forlod begge dansk politik efter folketingsvalget i september.
Pensionisterne Leif og Birthe Jensen fra Haslev blev 1. januar 2010 udsat for et brutalt hjemmerøveri, hvor tre maskerede mænd brød ind i deres hjem og overfaldt dem. Siden har Leif og Birthe anskaffet sig alarmer og kameraovervågning, og Leif hævder, at han klar til at forsvare sig mod nye røvere med sit jagtgevær.
Pas på våde veje. Et voldsomt skybrud ramte København og oversvømmede blandt andet Lyngby motorvejen.
Skybruddets resultat her ved Lyngbyvejen i København, hvor der lå flere hundrede døde rotter, der var bukket under, i forbindelse med det kraftige skybrud den 2. juli.
Imens folk fra klodens lavtliggende egne frygter, at smeltevandet fra den arktiske is vil oversvømme dem, glæder man sig over det varmere klima ved de sydgrønlandske fjorde. I sommeren 2011 kunne et sjak på 11 grønlændere høste 28 ton kartofler ved Sermilik Fjorden nord for Narsaq. En grønlænder klæder om til markarbejde.
Høstsjakket med Sermilik Fjorden i baggrunden.
Et kort hvil inden det tunge gravearbejde fortsætter. En typisk arbejdsdag i marken ved Eqaluit Ilua varer 12 timer.
Kartoffelsamlere.
Sydgrønlandske kartofler.
Sælkød og kartofler.
Fyraften.
Belizia Jean Baptiste på voldtægtscenter i Port Au Prince. Hun blev voldtaget, aftenen før, i flere timer af fire mænd, der ville stjæle en t-shirt, hun var ved at vaske. Hun bor til daglig med sine børn i en teltlejr. Hvor kvinderne før havde et hus og en dør, de kunne låse, har de nu et telt af plastic, med fri adgang for ubudne gæster.
Dharavi, Mumbai, er et af verdens største slumområder. Med en million indbyggere på et område, der svarer til to km², er befolkningstætheden enorm. Lokaliseret i hjertet af Mumbai's storby og omringet af Indiens stigende økonomi er det en by i sig selv. En by for de fattige. De kalder den Shadow City.
EGYPTERNES REVOLUTION: En kvæstet anti-Mubarak demonstrant er vendt tilbage til frontlinjen for at forsvare de yderste barrikader mod Mubarak-tilhængere, der prøver at trænge ind på Tahrir-pladsen. Mubarak-tilhængerne angriber pladsen to dage i træk, og der går rygter om, at Mubarak har betalt dem.
Flygtninge køres i busser til havnen på Lampedusa, hvor et skib sejler dem videre til Italien.
OCCUPY WALL STREET: ”Flaget bør aldrig vendes på hovedet. Undtagen som et tegn på ekstrem fare for liv eller ejendom.” Amerikansk Flag-kode §176a.
Djarfor på taget af et tog. Han og vennerne underholder sig ved at lege på toppen af de gennemkørende tog.
I nogle gamle forladte togvogne i den græske havneby Patra lever en stor gruppe flygtninge. De kommer alle fra Darfur i Sudan, er alle unge mænd i 20'erne og deler alle drømmen om et bedre liv i Europa. Men Grækenland kan ikke magte de tusindvis af flygtninge, der fortsat strømmer ind i landet, og de er derfor overladt til deres egne skæbner.
Kærlighed og parforhold i Sydkorea er omgærdet af en del traditioner. På Namsan bjerget i Seoul har unge par fæstnet tusindvis af hængelåse med hjerter og beskeder, der symboliserer deres kærlighed og commitment til hinanden.
Lisa Irene Johansen Aasbø på 15 bliver trøstet af sin mor, Irene Johansen, uden for Sundvollen hotel. De sidder blot 6 km væk fra Utøya. Klokken er 4.17 om natten, og eftermiddagens forfærdelige oplevelse på øen sætter sine spor i den ellers så stærke pige. Lisa er en blandt mange, der har svømmet for deres liv.
Fredag den 11. marts blev Japan ramt af et kraftigt jordskælv, der målte 9,0 på Richterskalaen. Skælvet havde sit epicenter ud for Japans nordøstlige stillehavskyst, og det satte gang i enorm tsunami, der ramte landets kyster med en altødelæggende kraft. Det meste af byen Onagawa forsvandt, da tsunamien ramte Japans kyst.
I byen Ishinomaki nåede flodbølgen 600 meter ind i landet, inden den stoppede. Omkring 80 % af byens huse blev ødelagte under tsunamien, og mere end 5000 mennesker døde i vandmasserne.
Det tog lang tid, før hjælpen nåede frem til de mange destruerede byer på Japans kyst. Både brandvæsenet og militæret blev sat ind for at finde de mange lig, der lå gemt i ruinerne.
En kvinde har søgt tilflugt på en skole i byen Ishinomaki.
Kystbyen Onagawa havde før jordskælvet godt 11.000 indbyggere. Op mod 10.000 blev ifølge japanske medier dræbt, da den efterfølgende tsunami udslettede alt på sin vej.
En af de heldige, der ikke mistede alt under tsunamien, er ved at rydde op i sit hus i byen Sendai.
Da tsunamien nærmede sig byen Onagawa, blev vandet presset ind i denne kløft, og rejste sig til 30 meters højde, inden den tordnede i land og lagde byen øde.
Indre kultursammenstød: Den 27-årige dansk-iranske skuespiller Mellica Mehraban er opvokset i Danmark, men spillefilmsdebuterede i 2011 som hovedrolleindehaveren i det iranske spiondrama ’Fox Hunting’, hvor hun spillede skurken. Tørklæde var en selvfølge i alle scener, og så er det i øvrigt forbudt at bande på film, når man er en kvinde.
Tom Bogs er tidligere professionel bokser. Han boksede sin sidste kamp den 21. november 1974 mod amerikaneren Tom Bethea, der vandt over Bogs på point. I alt nåede Bogs at bokse 86 professionelle kampe, hvoraf han vandt de 77. Efter hans boksekarriere blev han renovationsarbejder. I dag er han pensioneret.
Henry og Gunnar Olesen bor sammen i deres barndomshjem i Tobøl uden for Esbjerg. Henry er 83 og Gunnar er 79, og ingen af de to brødre har været gift. Ved køkkenbordet har de samme faste pladser, de altid har haft, selvom der nu kun er de to tilbage. I dag er der pølser og sommerkål på menuen, og Gunnar sidder klar til at få serveret.
Forfatter Jens Blendstrup om sin kone Malene Kirkegaard: ”Hun er min diametrale modsætning. Hun kan bide sig fast som en lille bullterrier og fortsætte med noget, til hun er færdig. Det, synes jeg sommetider, er dybt irriterende, for jeg synes jo, det er vigtigt at svæve væk og finde på overspringshandlinger.”.
Dataguruen Donald Farmer besøger Danmark. Donald Farmer er en af de få udvalgte af Bill Gates, som bliver betalt for at forsøge at spå om fremtidens tendenser.
Engang var fiskerkulturen en stolt og fast del af danskernes selvforståelse. Men fiskerne fylder ikke længere på havnen. Klokken er lidt over fem om morgenen og besætningen på Lis Nordahl, Carsten Nordahl (tv.) og Gillelejes sidst uddannede fisker Kjeld Jørgen Andersen (th.) gør klar til at hive trawlet op.
Antallet af fiskere er i Gilleleje faldet fra 58 både i 1999 til 25 både i dag.
Kjeld ved godt, at der ikke uddannes mange til fiskere, og det ærgrer ham. ”Det ville være sjovere, hvis der var flere unge på havnen. Man kan godt blive lidt isoleret, når alle andre er meget ældre.”.
Dagens fangst sorteres, mens flere bølger vælter ind over besætningen på Lis Nordahl. Det tegner ikke til at blive en god dag.
Carsten Nordahl starter sin vagt i styrhuset, mens yngste-manden Kjeld sover under dæk. Carsten har lige sat den danske tv-serie Matador på for at få de næste par timer til at gå. Det er tredje gang, han ser den.
Nogle timer inden de skal ud og fiske, står Kjeld og taler med både sin chef Carsten Nordahl (th.) og Jan Nordahl, som er ejeren af kutteren, de arbejder på. ”Ja, havet er jo kun for de rigtige mænd”, når Kjeld kun lige at sige, før den tidligere fisker gennem 40 år stikker ham én over nakken; ”Du skal fandme ikke tro for meget om dig selv, du!”.
Klokken er halv syv, og en arbejdsdag lakker mod enden. Om kort tid er de tilbage i havn. Kjeld har endnu ikke fundet et sted at bo i Gilleleje, men er fast besluttet på at finde noget snart. Indtil da sover han i sin køje under dækket.
Kjeld drømmer om at være fisker i mange år endnu og forhåbentlig en dag have sin egen båd. Men det er en drøm, der kræver mange penge.
NAWAL EL-SAADAWI: »I dag gennemfører vi den politiske revolution. Så kommer den økonomiske revolution, så den seksuelle, senere den sociale, og sådan fortsætter vi,« siger den firsårige egyptiske forfatter, kvindesagsforkæmper og systemkritiker, som gennem et helt liv er blevet censureret, fængslet og undertrykt af Egyptens magthavere.
Mickey Samson er 22 år gammel – og denne gang, som er hans femte, prøver han ophængningen, der bliver kaldt Seated. Indtil nu virker det til at være den bedste position, han har prøvet. Til daglig arbejder Mickey på en fabrik, der laver hydraulik-cylindere.
AFSKED: Ægteparret Joyce Svensson og Morten Svensson tager afsked, kort før hun skal forlade landet. Morten var en måned på kontanthjælp for tre år siden, inden han fik arbejde som lærer efter endt uddannelse. Derfor skal hans kone nu udvises, selvom han tjener 30.000 om måneden og kan forsørge dem begge.
Martin på 18 år er den ældste i en børneflok på 8 fra den såkaldte Brønderslev-sag.
Brøndby fans holder gang i løjerne på Faxe-tribunen under kamp mod FCK.
Fiskehandlerne (fra venstre) Ann-Michelle, Jan og Adlin sidder hver dag klokken 7.00 på fiskeauktionen i Gilleleje og byder på de fisk, de vil have til deres butik. Er prisen rigtig, så trykker de på knappen.
Hobro Garden førte an, da Y’s Men’s Club i Hobro åbnede en 1,5 km lang labyrint i en majsmark ved Nørager.